Rådgivning i frivillighed og ledelse

Vi gennem fem årtier bygget en nuanceret viden op omkring frivillighed, fastholdelse og udvikling af frivillige fællesskaber og ikke mindst om ledelse af frivillige.  

Roskilde Festival udvikles, skabes og vedligeholdes af flere end 30.000 frivillige. Roskilde Festival er resultatet af en kollektiv frivillig indsats.

Mange servicefunktioner hos os varetages af titusindvis af frivillige, der i dagene op til, under og efter festivalen har konkrete opgaver på pladsen. Selve udviklingen af festivalens mange tilbud varetages gennem året helt eller delvist af frivillige. Ofte er det frivillige, der gennem årene har været ansvarlige for store og afgørende opgaver for festivalen og har opbygget ekspertviden knyttet til netop deres ansvarsområde. Endelig samarbejder vi med frivillige, der repræsenterer idrætsforeninger og klubber. De løfter typisk konkrete opgaver med boder på festivalen og hjemtager en del af det økonomiske overskud til deres foreninger til gavn og glæde for foreningslivet.

På det grundlag har vi igennem fem årtier bygget en nuanceret viden op omkring frivillighed, fastholdelse og udvikling af frivillige fællesskaber og ikke mindst om ledelse af frivillige.  

Vi rådgiver typisk omkring:

  • Rekruttering af frivillige
  • Motivation og ledelse af frivillige
  • Styrkelse og vedligeholdelse af frivillige fællesskaber
  • Væsentligheden af klare værdier for frivillige fællesskaber
  • Optimalt samarbejde mellem ansatte og frivillige

 Vi afvikler workshops og skræddersyede kursusforløb, der matcher jeres ønsker og behov.